97. Narredansen
Bifrost
Har du aldrig hørt om narren der ka´ li´ at bli´ til grin
ja det er vennesælt at vælge frit at drikke vanvidsvin
Ved sin Varme smelter vinen varsomt isens skarpe spejl
vandet runder ved sit frie fald hver klippekant så stejl
fra dit fangenskab i bjergets frysehus nu banes Vej
og du klukler løber ned ad bakken som en bæk i leg
du drømmer let og lader livets blod med med solskin blandes op
aldrig mer vil du igen gå op som is
i en spids på bjerges top
Solen slukkes nu og lukkes ned i nattens etui
langsomt lukkes livets øjne – er nu løjerne forbi
Nej, nu løfter nattergalens triller livets lange slør;
luftigt letter tunge tanker, mens du lytter og bli’r ør.
Lattermildt nu nynner narren, livets alvorsfulde lov;
som han spiller på guitaren, syn’s du sangen lyder sjov.
Det er de samme trin, du ta’r nu, som da du var tung og træt;
men i narrens lyse nat
bli’r selv dødens dans så levende og let.