108. Så længe jeg lever
John Mogensen
Så længe jeg lever så længe mit hjerte slår
Så længe vil jeg elske dig
Men du er en rullesten du har ikke nok i en
Derfor må du gå din egen vej
Du si ‘r du har en anden ven
Hvad jeg frygted’ mest er hændt mig nu igen.
Du fortæller lisom sidst at det’ den store kærlighed
Okay min blomst behold ham blot i fred.
Så længe jeg lever så længe mit hjerte slår
Så længe vil jeg elske dig
Men du er en rullesten du har ikke nok i en
Derfor må du gå din egen vej
At tiden læger alle sår
si’r de vise mænd, jeg håber de forstår.
Hvad de taler om, jeg tror det næppe, simpelthen fordi
de aldrig prøved’ dette helt forbi.
Så længe jeg lever så længe mit hjerte slår
Så længe vil jeg elske dig
Men du er en rullesten du har ikke nok i en
Derfor må du gå din egen vej
Så længe jeg lever så længe mit hjerte slår
Så længe vil jeg elske dig
Men du er en rullesten du har ikke nok i en
Derfor må du gå din egen vej