Peter West
Vera si’r jeg er så sød og rar
men om som’ren holder hun mig kun for nar
hun skifter hele tiden kavaler
hver dag har hun en ny og ofte fler’
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen
Vera er en pryd for vores by
hos drenge har hun fået et mægtigt ry
hver sommer finder nye hendes seng
men om vint’ren er jeg byens eneste dreng
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen
Men når det først er startet med at sne
så er der ikke mange mænd at se
så ved jeg Vera kommer til min gård
og vi har det herligt sammen, til det bli’r vår
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen
men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen