Den gamle
Sebastian
Fra nord der går så stærk en vind
bølgene slår kraftigt ind – fra molen
han står og tygger på en skrå
hat og frakke sort og grå – den gamle
som ingen helt forstår
selvom han har prøvet i tyve år at vende,
sit blik mod land
han ser de fleste fugle vende her
han hiver sig i skægget og han ler.
Var jeg ligesom dig
‘og ku jeg brede vinger ud
så fløj jeg min vej
for alting er helt forandret her
Danske mænd drog viden om
for at finde magt og rigdom – på eventyr
og rode Erik og Knud og Gorm
de trodsed mangen vilter storm – den gamle
som sidder i mastens øverste top
der hvor ingen andre før kom op og spejder
mod fremmed land
han ser de fleste fugle vende her
han hiver sig i skægget og han ler.
Var jeg ligesom dig
‘og ku jeg brede vinger ud
så fløj jeg min vej
for alting er helt forandret her
En nat tog han sin sidste blund
var væk den næste morgenstund – fra molen
turister kom og spurgte om
hvad der dog var sket med ham – den gamle
som havde bygget sig en lille båd
i brædder og i fisketråd og sejler
på åbent hav
han ser de fleste fugle vende her
han hiver sig i skægget og han ler.
Var jeg ligesom dig
‘og ku jeg brede vinger ud
så fløj jeg min vej
for alting er helt forandret her